Rideklubben

 

Rideklubben

Nygård Ridecenter, der er ejet af Helsingør Kommune, lægger faciliteter til den kommunale rideskole, der drives af Nordøstsjællands Rideklub (NØR). Ridecentret har tillige opstaldning for private pensionærer. Du finder os i Nygård i udkanten af Helsingør.

Rideklubben NØR har haft adresse på Nygård Ridecenter siden 1. juli 1977, men selve klubben blev oprettet den 19. juni 1960.

Hovedbygningen er en 4-længet gård med bindingsværk og stråtag, og ridecentret har en naturskøn beliggenhed med folde og udendørs ridebane direkte op til en stor skov med gode ridestier.

NØR har fokus på hestenes velfærd og medlemmernes trivsel, og er et lille, mangfoldigt og utroligt hyggeligt sted, hvor de fleste kender hinanden. De mange gode græsfolde gør, at alle heste kommer på fold hver dag.

Der går flere busser til og fra NØR. Der er cykelstier og gode parkeringsforhold.

Rideskolen er for alle uanset niveau og alder, og NØR lægger vægt på værdierne respekt, dygtiggørelse, vidensdeling, sikkerhed og samvær.

Der er undervisning for både begyndere, letøvede samt øvede ryttere i dressur. Derudover tilbyder NØR undervisning i spring og ponygames.

Flere gange årligt afholdes der stævner indenfor dressur, spring, ponygames og TREC, samt ridelejre for både begyndere, letøvede og øvede ryttere.

Vi ønsker alle nye medlemmer velkommen med et smil og et vrinsk.

Nordøstsjællands Rideklub (NØR)

Nygård Ridecenter

Hellebækvej 46, Nygård

3000 Helsingør

Kontakt os

Ridecenterets åbningstider

Mandag 7.30 - 22.00

Tirsdag 7.30 - 22.00

Onsdag 7.30 - 22.00

Torsdag 7.30 - 22.00

Fredag 7.30 - 21.00

Lørdag 7.30 - 19.00

Søndag 7.30 - 19.00