Staldkontrakt mangler at blive indsat.
Find dette under Indstillinger -> Betingelser.

 

OPSTALDNINGSkontrakt

 

§ 1. AFTALENS PARTER
 

Denne aftale om opstaldning af hesten

(hvor begrebet ”hesten” omfatter såvel heste som ponyer) :

 


er indgået mellem

 

Nordøstsjællands Rideklub (NØR)

          Adresse: Hellebækvej 46

          Tlf.: 22392560

          CVR-nr.: 83387319

 

og

 

Lejers navn:  

          Adresse:

          Tlf.

         

§ 2. OPSTALDNINGSPERIODE
    1. Aftalen træder i kraft juni 2024 og løber indtil aftalen opsiges af én af parterne.
 
§ 3. BETALING
    1. Som vederlag for opstaldning af hesten betaler lejer pensionspris efter den til enhver tid gældende prisliste. Prislisten fastsættes af udlejer i henhold til udviklingen i wrappriser m.v. og offentliggøres på NØR’s hjemmeside, såfremt der er ændringer til den allerede fastlagte pris.
    2. Prisen er for nuværende kr.          ,- pr. måned.
    3. Ændring af pensionsprisen kan ske med 1 måneds varsel til den første i en måned.
    4. Opstaldning betales månedsvis forud, idet beløbet forfalder til betaling den første i måneden.
    5. Forbrug betales månedsvis bagud, idet beløbet forfalder til betaling den første i måneden.
    6. Såfremt der ikke sker rettidig indbetaling vil der blive fremsendt en rykker, hvorved der pålægges et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykker.
    7. Det skal fastslås, at manglende rettidig indbetaling af boksleje medfører en misligholdelse af denne kontrakt, hvorved udlejer har ret til at opsige kontrakten, hvilke medfører, at hesten skal flyttes og retten til tilbagebetaling af depositum frafalder.
    8. Såfremt lejer er i restance med betaling af bokslejen, kan udlejer udøve tilbageholdelsesret i hesten, hvilket betyder, at udlejer kan nægte at udlevere hesten til lejer eller andre, som ønsker hesten flyttet, før den manglende boksleje er betalt til udlejer. Meddelelse om udøvelse af tilbageholdelsesret meddeles lejer ved anbefalet brev.

 

§ 4. DEPOSITUM

Som depositum indbetaler lejeren kr.             ,- inkl. moms på tidspunktet for aftalens indgåelse.
 

§ 5. UDLEJER ER FORPLIGTET TIL
  1. At stille en boks til rådighed for hesten.
  2. Fodring af hesten med fagligt korrekt foder efter aftale med lejeren.
  3. At give hesten wrap, hø og strøelse efter aftale med lejeren.
  4. Ud –og indlukning fra fold, efter aftale med lejer.
  5. At have plads til sadel og øvrigt udstyr i begrænset omfang.
  6. En faglig korrekt pasning af hesten.
  7. Fri adgang til alle faciliteter.
  8. At give adgang til ridecentret alle ugens dage indenfor åbningstiden mellem 7:30 til 21:30.
  9. Muge hos hesten alle dage, således at hestens trivsel i boksen sikres Ja__  Nej__.

 

Ad a)

Alle heste bliver forsøgt placeret således, at det passer bedst muligt til deres temperament mv., hvorfor udlejer forbeholder sig retten til, at omplacere heste for at tilgodese alle heste.

Ad b og c)

Der fodres 3 gange daglig med kraftfoder og 3 gange dagligt med wrap/hø.

Lejer har ret til __ kg wrap/hø samt foder i henhold til foderplanen – foder og hø udover foder-planen betales af lejer.

Ad d)

Alle heste er som udgangspunkt på fold hver dag.      

Udlukning sker ca. kl. 8:00 efter morgenfodring.

Indlukning sker under hensyntagen til vejrforhold men som udgangspunkt i vinterperioden ca. ml. kl. 11-14, og i sommerperioden ca. ml kl. 13:30 – kl. 15:30.

Dårligt vejr: Såfremt vejret er ekstraordinært dårligt, og udlejer skønner, at det ikke vil være fagligt forsvarligt at lukke hestene på fold, vil hestene blive inde.

Udlejer sørger for, at hestene får vand på folden fra 1. marts til 1. november på foldene herudover er det pensionærens eget ansvar.

Hjælp til ud- og indlukning: Lejer er forpligtet til at hjælpe til ved indlukning i weekender og på helligdage. Der vil være udarbejdet indluk-hjælpeplan for pensionærer, som deles i messengergruppe, og på seddel ophængt på opslagstavle i stalden.

 Husk aldrig at lade en enkelt hest være alene på folden. Dette betyder, at hvis der kun er en hest tilbage, når man har taget sin egen ind, så tager man også sidste hest ind.

Ad e)

Alle pensionærer får anvist plads til én sadel, én trense og et skab pr. hest.

Ad f)

Såfremt det skønnes, at en hest har brug for akut dyrlæge eller smed, vil denne straks blive tilkaldt for lejers regning. Lejeren vil straks herefter blive underrettet. Ved sygdom som ikke anses for akut, vil lejeren blive kontaktet.

Lejeren giver ved denne kontrakt fuldmagt til, at udlejer kan tilkalde dyrlæge og smed på lejers regning, såfremt hesten akut har behov for at blive tilset af en
dyrlæge eller smed.

 

Ad g)

Udlejer kan lukke tilgangen til ridebane og ridehus. Dette meddeles ved opslag.

Lejer må kun modtage undervisning fra NØRs egne undervisere på NØRs matrikel.

OBS at al undervisning skal koordineres med NØR’s undervisningsansvarlige.

Der må longeres i ridehuset Ja X_   Nej___

Der må longeres på ridebanen  Ja_X_  Nej____

Hvis ja, der må kun longeres, hvis der ikke rides. Ryttere der rider, har til enhver tid fortrinsret.

Løse heste i ridehuset efter aftale fra gang til gang Ja_X_   Nej___.

 

Ad h)

Såfremt man er nødsaget til at benytte faciliteterne udenfor ridecentrets åbningstider, skal dette aftales med udlejer.

 

§ 6. UDLEJER ER IKKE FORPLIGTET TIL
  1. At påtage sig ansvar for hesten liv og førlighed, herunder sygdom og/eller skrammer, som hesten måtte pådrage sig under opstaldningen, medmindre dette sker/er sket i forbindelse med NØRs egne medarbejdere eller officielle repræsentanters groft uforsvarlige eller forsætlige adfærd.
  2. At afholde udgifter vedrørende hesten, herunder udgifter til smed, dyrlæge mv.
  3. At tegne forsikring, der dækker den opstaldede hest, sadeltøj eller andet udstyr.

 
§ 7. LEJER ER FORPLIGTET TIL
  1. At påtage sig det erstatningsansvar, lejer / hesteejer efter lovgivningen har for skader, som hesten måtte forvolde.
  2. At holde hesten ansvarsforsikret.
  3. At udlevere det originale hestepas samt en kopi af ejercertifikatet ved opstaldning.
  4. At holde hesten fagligt korrekt beskåret og beslået.
  5. At behandle og omgås alle heste på opstaldningsstedet på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.
  6. Hvis ikke udlejer ikke skal muge, jf. § 5 litra i, skal Lejer selv sørge for udmugning, således at hestens trivsel i boksen sikres.
  7. At give alle nødvendige oplysninger om hesten, således at udlejer kan tilgodese hesten bedst muligt samt træffe eventuelle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med hestens opstaldning.
  8. At sørge for, at hesten har en brugbar grime, træktov samt evt. dækken, der passer til årstiden.
  9. At oplyse udlejer om længerevarende fravær fra hesten samt oplyse kontaktperson i perioden.
  10. At feje og rydde op efter sig selv og sin hest (stald, ridehus, ridebane samt gårdsplads).
  11. At overholde ridehusreglerne.
  12. At overholde NØRs retningslinjer og regler for adfærd og færdsel på NØR.
  13. At der ikke ryges eller bruges åben ild på ridecentrets matrikel og straks at påtale dette overfor pågældende, såfremt dette ikke bliver overholdt. Skod og lign. skal fjernes.
  14. At bidrage til, at omgangstonen er hjælpsom, venlig og positiv – det gælder overfor heste såvel som mennesker.
  15. At sørge for at egne medbragte gæster og børn overholder ordensreglerne.
  16. Selv at benytte den til enhver tid af udlejer anviste boks, idet lejer ikke uden udlejers skriftlige samtykke kan disponere over den anviste boks til andet formål end opstaldning af ovennævnte hest.
  17. At afholde udgifter i forbindelse med gødningsprøve og ormekur.
  18. At holde hesten vaccineret efter de til enhver tid gældende regler.
  19. At ride med ridehjem. Ved fravigelse påtager udlejer sig intet ansvar.
  20. At deltage i min. 1 arbejdsdag om året af en varighed på min. 3 timer.
  21. At betale depositum ved aftalens indgåelse.
  22. At overholde opsigelsesvarslet på 1 måned.
  23. Ikke at flytte hesten før endelig afregning har fundet sted.
  24. At male boksen ved indflytning, og herefter male boksen min. 1 gang om året. NØR stiller maling samt materialer til anvendelse herfor.

§ 8. OPSIGELSE
    1. Denne aftale kan af begge parter opsiges senest den sidste hverdag i måneden, med 1 måneds varsel til den første i en måned, hvilket også gælder ved salg af hest, eller hvis hesten afgår ved døden.
    2. Boksen skal være ordnet senest ugen efter fraflytning inden lukketid. Forsømmes dette bortfalder lejers ret til tilbagebetaling af depositum.
    3. Ved fraflytning fra stalden skal lejer aflevere den sidst benyttede boks i rengjort og repareret. Reparationen skal godkendes af NØR ved fælles besigtigelse. Dette gælder medmindre andet er aftalt mellem lejer og udlejer. Forsømmes dette, bortfalder lejers ret til tilbagebetaling af depositum.
    4. Depositum afregnes seneste måneden efter fraflytning i forbindelse med rengøring og reparation af boksen.
    5. I tilfælde af, at den anviste boks befinder sig i en stald, som lider undergang ved brand, stormskade eller lignende, kan udlejer opsige kontrakten uden forudgående varsel.

 

§ 9. MISLIGHOLDELSE
    1. Hvis en af parterne misligholder sine forpligtelser efter denne aftale, er den anden part berettiget til med omgående virkning at ophæve aftalen.
    2. Hvis lejer misligholder sine forpligtelser efter denne aftale, er udlejer dog berettiget til, for lejers regning at foranledige aftalens enkelte punkter opfyldt.

 

 

§ 10 UNDERSKRIFTER

 

 

Den      /  - 20                                            Den     /   - 20                                                                                        

 

 

_______________________________                                      _________________________________

Lejers underskrift                                               Udlejers underskrift

 

 

Vores sponsorer